Fødselsdagshilsner på FaceBook

Igennem det sidste år har jeg ignoreret advisering om folks fødselsdagen på facebook, fordi jeg syntes det blev lidt den samme sang. Tanken, har jeg ikke lige skrevet tillykke til dig opstod ret ofte.

Fornylig havde jeg selv fødselsdag, og tjekkede i løbet af dagen facebook for hilsner. Må jo bare indrømme, at det giver da dagen et dejligt pust. Nu hvor man bliver ældre, så er der jo ikke mange gaver på sådan en dag, og når man ikke holder fødselsdag som jeg, så går dagen ret ubemærket hen.

1/3 af alle mine facebook venner havde sendt mig en tanke den dag, det syntes jeg faktisk er vildt. Tænk at næste 200 mennesker er løbet over mit navn den dag, det er da en dejlig tanke. Jeg vil helt sikkert gøre mig umage med at huske andres fødselsdag på facebook fremover.

Havde i øvrigt en fantastisk dag, kæresten inviterede på frokost og gave mig en bog i fødselsdags gave, en bog jeg i øvrigt ønskede mig så meget, at jeg selv havde købt den 2 dage forinden. UPS!

Fritidsgartneri tager det overhånd?

Det er første år vi sådan rigtig bruger tid på at gemme frø fra årets høst. Jeg er lidt spændt på, om vi kan få udbytte til næste sommer af de frø der har gemt.

img_0161

Særligt er jeg lidt betænksom ved de frø jeg har fået fra almindelige hus løg. Normalt når jeg planter løg, så er jo bare et mindre løg, som så vokser sig stort, men det lille løg må jo komme fra et frø, så tænker jeg må være på rette spor, men det vil næste sommer jo vise 🙂

 

Salater som ungerne laver den.

Noget af det jeg elsker mest, når vi når sommer og haven bugner af lækkerier, er en frisk salat.Udklip

Min salat kan indeholde alt, hvad jeg nu lige har i haven og gerne resterne fra køleskabet. Hvis salaten præsenteres på en indbydende måde, kan jeg også få ungerne til at spise den. Mit trick er at servere det hele på et stort fad, så man kan se hvad man får.

Ungerne kan jo ikke blive mætte af en salat, så jeg laver gerne krydder deller ved siden af, og her havde jeg så også en rest af noget brød, som yngste mand har lavet til brødcroutoner med revet emmentaler. (Croutoner er hans speciale, og han laver dem selv)

Dellerne er lavet af økologisk oksekød blandet med løg og hvidløg, og alle de krydderier jeg nu kunne finde i haven. Farsen laves som jeg ville lave en frikadellefars, formet som deller og stegt i ovnen.

Husk altid at krydder din salat med salt og peber
(trick jeg lærte af min mester Erik Larsen i sin tid)

En af de dage hvor man bare hader…

Som altid lige før sommerferien syntes jeg bare, at hverdagen er vildt irriterende. Jeg er kørt total sur i madpakker, madplaner og vasketøj.

Udklip.

Det er jo ikke fordi, at det er noget jeg bruger vildt meget tid på, nu ungerne er så store. Ungerne laver jo selv deres madpakker, men nogen skal sætte dem i gang, nogen skal sige, få nu lige ryddet op på værelset, nogen skal fjerne den tomme mælk fra bordet og nogen skal tænke over, hvad ugens aftensmad skal stå på.

Nogen skal også lige sætte en vask over, handlet ind og bage til madpakkerne, og det gider nogen faktisk ikke mere.. Lige nu.

Mandag morgen brugte  jeg så  på at diskutere hverdagen med veninderne, brokke mig over et meget lidt  inspirerende liv.
-Og pokker tag det om det da ikke bare ender med, man tager hjem fra arbejde som jeg plejer. Laver madplan, handler ind, bager, og sætter den ene vask over efter den anden. Laver aftensmad til alt for mange unger der alligevel aldrig kommer hjem.

 

 

Alt for mange teenager samlet på et sted

Gud hvor har vi mange teenagere…

Kender i det man kommer hjem efter en lang arbejdsdag, og så dufter huset af lækker mad, der går lige et øjeblik inden man kommer i tanke om, hvilken duft det er… Altså duften af aftensmad.
Vel og mærket den aftensmad familien skulle have til aften, og ikke nu her kl. 16:30?
Når man så får kikket nærmere på køleskabet, viser det sig, at alle pakkerne med pålægschokolade er tomme, mælken står med sjatter i og resterne af diverse, kan findes på samtlige værelser i huset, gerne gemt i strømpe skuffen eller under hovedpuden.

Ja sådan er det åbenbart med teenagere.

Men er det nu bare sådan, at man aldrig kan forvente at der er mad i køleskabet, og at man lige så godt kan handle ind hver dag efter arbejde, hvis man vil sikre sig selv at få noget at spise?

Vil da gerne indrømme at jeg er ved at få bare en smugle spat. Tanken om at dette kun er begyndelsen, og at de næste mange år er man vitterligt nød til at gemme alt det man ikke mener skal spises samme dag.

Av for 2 konfirmationer samme dag

Lykken i en sammenbragt familie med børn på samme alder. Torsdag d. 5 maj har vi 2 dejlige unger der skal konfirmeres. Min datter skal først og et par timer seneres skal min bonus søn. Efter ønske fra ungerne, holdes de 2 konfirmationer hver for sig, hvilket vist er helt godt. En ting er at skulle forsøge at holde en fredelig konfirmation som skilsmisse forældre, bare tanken om at vi så skulle holde den sammen alle sammen..

Dagen i dag er brugt på at samle bordpynt, og finde det helt rigtige tøj til dagen, dette i samarbejde med min datter som helt sikkert går mere op i det, end jeg gør. Stod det til mig, kunne vi alle komme i jogger, men sådan skal det naturligvis ikke være.
Jeg har brugt hvad der føles som flere timer på at finde det helt rigtige, som både tøsen og jeg kan leve med, altså et kompromis, som endte med sætningen fra min datter… den skal det være, du er lige så smuk som gulvet?
Yes det var hvad der blev sagt.. Giver god mening for dem der har set gulvet, det er nemlig fyldt med glimmer fra min kjole, flot bliver jeg da.

I dag er bonus søn så på vej over til sin mor, og jeg går total i panik, da det går op for mig, at jeg jo ikke ser ham igen, før han faktisk er konfirmeret. Tror ikke helt bonus søn så samme værdi i at jeg var nød til at se han, inden han skulle i kirken, men fik da aftalt med ham, at han i det mindste vil gøre en indsats, for lige at se efter mig foran kirken.

GISP det er lige om lidt..

 

Inspireret af et fjols

Vi har alle nogle mennesker i vores liv, som vi er nød til at holde en vis relation til. Sådan en person har jeg også.

Jeg gik i dag på arbejde, mest fordi mit puls ur mente det nok var en god ide. En lang gå tur giver altid anledning til at reflektere over nogle ting.

Normalt har jeg ikke noget problem med at skifte ud i min vennekreds, hvis jeg føler, at et venskab dræner mig for energi.
Et venskab skal helst være lige, som i at man begge bidrager til forholdet, men der er bare nogle mennesker der suger energien ud af en, de mennesker skal man holde sig langt fra.
Der er ikke noget galt i at sortere i sine venner, hvis et menneske ikke gør dig glad, så fortæl det og kom videre.

Når man har et menneske man ikke kan skille sig af med, har man to valg, enten kan man lade sig irritere, eller også kan man lade sig inspirere.
Jeg har kendt vedkommende halvdelen af mit liv, og der har være rigtig god anledning til at lade sig inspirere.
Jeg ønsker at stå op hver morgen og altid være den bedste udgave af mig selv. Det betyder ikke at jeg ikke begår fejl, men det betyder at når jeg står op, så er der altid en ny chance for at være den bedste udgave af mig selv.

Egentlig kan jeg bare se på vedkommende, og allerede der ved jeg, hvordan mit liv hvert i fald ikke skal være. Jeg er også blevet ret klart på, hvordan jeg ikke ønsker at behandle andre mennesker.

Så faktisk skal vi ikke andet end at observere et fjols, for at blive inspireret til at være den bedste udgave af os selv.

 

 

 

Rabarberkage – Tøm fryseren

Forleden dag var jeg lige forbi fryseren, den skal helst gerne være tom nu her, fordi vi har 2 kommende konfirmationer, og fordi det er ved at være forår, og tiden hvor alt ting begynder at gro igen.

Fryseren er stadig fyldt med æblemos, og så var der lige en enkelt pose med rabarber fra sidste sommer. Her kommer mit bud på en super lækker rabarber kage.

Opskrift:
800 g  rabarber
250 g mel
2 stk. bage pulver
200 g kokos mel
200 g sukker
4 æg
200 g smeltet margarine
Vanilje

IMG_2420

Æg, smør og sukker røres sammen i en skål, vanilje, bagepulver og mel røres i.

IMG_2421

Rabarber vendes i, og kagen bages 1 time ved 180 grader.

IMG_2422

Serveres med flødeskum eller cremefraiche

IMG_2423

Den kære elektronik, vi elsker og hader

En af de ting som Martin og jeg aldrig rigtig er blevet enig om, er hvor meget tid ungerne skal bruge foran elektronikken. Tv, ipad, pc osv.

Jeg har tidligere forsøgt at indskærpe, så det kun var en time om dagen, to timer om dagen, 3 timer om dagen. Det er totalt umuligt at holde øje med, når man har 4 unger, og hvad går så ind under den regel? Må man så slet ikke bruge sin telefon, og hvad med lektier der skal laves på computeren, er der forskel når man nu er den ældste?

Nu efter 3 års samliv og total mange frustrationer, tror jeg det er lykkedes mig at finde en løsning, alle kan leve med.

Fredag sidste uge blev alle ungerne præsenteret for vores nye løsning. Der er ingen elektronik i tidsrummet mellem 16.30 og 18.30.

Det giver os et frirum på 2 timer, hvor det naturligvis er ok at lave lektier på sin ipad, hvis man har behov for det. Vi har lagt op til, at det vil være fedt, hvis ungerne kom ud fra deres værelse, og tjekkede aktivt ind i familien, men det er ikke et krav. Man må gerne blive på værelse hvis man har et behov for det.

Vi har sat spil frem, og det er faktisk lykkedes os at få alle ungerne med, de syntes ligefrem det er fedt, at vi nu hver dag sidder og spiller spil, samtidig med andre hjælper med aftensmaden. Vi oplever at den stress, der tidligere har været for ungerne, om at komme tilbage til computeren er helt væk. Vi har talt mere sammen denne uge, end vi har gjort de sidste måneder.

Om dette er løsningen for os på sigt vides ikke endnu, men vi er overbevist om at vi holder fast i den længe endnu.

Når tøserne ringer

Noget af det jeg værdsætter mest, er mine fantastisk tøser, mine bedste veninder og lige præcis så mange, at jeg kan holde relationen ved lige, på et plan som jeg syntes, et venskab skal have af opmærksomhed.

Alt efter hvor jeg er i livet, vender opmærksomheden sig ofte mod dem som står samme sted i livet som jeg. Men der er også bare venskaber, som følger mig over alt.  Særligt er der 2, som har fulgt mig siden start folkeskolen. Den ene snakker jeg ikke rigtig med lige nu, og har faktisk ikke gjort det i flere år, men i mit hjerte ved jeg bare, at vi en dag finder sammen igen. Jeg er aldrig i tvivl om, at hvis jeg får problemer, vil hun være der med det samme.

Den anden barndomsveninde snakker jeg med dagligt. Vi sender hinanden billeder flere gange om dagen, ofte af helt ligegyldige ting . Vi kan også godt snakke sammen flere gange om dagen, og selvom jeg syntes, at hun er skide irriterende nogle gange, så savner jeg hende, når hun ikke er der, til at se hvad jeg laver af ulykker.

Vi er 3 tøser der hænger sammen, især når der skal laves ulykker.
I langtid har vi ikke rigtig lavet noget sammen, alle af hver vores årsag. I dag som jeg gik og tullede i haven, så ringede de for at høre, om jeg kom forbi til kaffe, Først fik jeg sagt nej, mest fordi jeg hyggede mig i haven, og fordi vi har alle ungerne hjemme, men da jeg havde lagt røret på, kom jeg til at tænke, det er så sjældent vi ses lige nu, så derfor..

Når tøserne ringer, så prioritere man dem naturligvis.